Kom og besøg os

Ring på 60 64 62 61 og aftal en tid

Kom og se systemet fungere i virkeligheden og få en snak med os hvordan din hest kan få gavn af det

 

Vores super lækre løsdrift system er baseret på HIT aktivstall med nyeste teknologi. Der er plads til op til 12 heste/ponyer i det ca 5.000m2 store basisområde og 20.000+ m2 ad-libitum område.

Du kan starte med at se vores rundvisning på ca 4 minutter - husk lyd (åbner i nyt vindue)

foto af Rosa som kommer ud af wrapstation  

 

Her bliver hestenes naturlige behov for bevægelse sat i fokus. Automatiske foderstationer sørger for, at hver enkelt hest kan tildeles præcis den mængde foder og wrap, den har behov for. Området ligger på en skråning, hvor hestene via stisystem og naturlige forhindringer bliver inviteret til at gå op og ned ad bakke, over forskellige underlag.

Løsdriftstald oversigt

 

Gå til (på denne side):

Basisområde

Foderstationer

Ad libitum område

Indendørs område

Eller vælg andre sider i menuen i toppen. 

Bestil plads til din hest eller pony nu

på telefon 60 64 62 61 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

 

Basisområde

I basisområdet skal hestene bevæge sig en masse for at få vand, vitaminer, og foder fra de tre foderstationer (en med kraftfoder og to med wrap). Området ligger på en skråning, og er opbygget således, at hver gang hestene har været i kraftfoderstationen, så skal de lige en tur op ad bakken, hvor de både skal over forskellige underlag og træstammer. Foderstationerne er placeret i hver sin ende af området for at motivere hestene til at bevæge sig mest muligt. På denne måde får hesten styrket ryg, ben, sener, muskler og hove, helt uden at man kommer og træner med den.

 

Bevægelse 

For at få hestene til at bevæge sig, har vi sat hegnet så hestene skal ud på en lille gåtur for at komme fra kraftfoderstationen til wrap stationen og tilbage igen. De skal hele vejen op ad bakken til toppen af basisområdet. På vejen op kommer hesten igennem et område med træstammer på tværs og slutter oppe i strandsandet, hvor man lige kan rulle sig en gang.

Se videoen, hvor et par heste går over træstammerne (39 sek - åbner i nyt vindue)

foto løbegang 

 

Hvileområdet

Hestene har fri adgang til et indendørs hvileområde på ca 125 m2. Der er to indgange med læmure foran, for at undgå at en førerhest kan stå og spærre for adgang.

Hvileområdets indgange

hvileområde udefra b400

I hvileområdet vil hestene kunne ligge ned på et tørt og blødt leje af enten træpillesmuld eller hamp. Vi sigter efter optimalt indeklima i stalden. Derfor tester vi lige pt hamp i vores eksisterende løsdrift, fordi det skulle støve mindre end træpiller, og holde lige så godt på ammoniakken.

Hvileområdet set indefra

hvileområde indefra b400

Hallen, som hvileområdet ligger i, er solidt bygget med stålspær og betonvægge. Boksvæggene ind mod staldgangen er lavet med grå plastplanker og vandrette tremmer. Oppe i tagryggen er der placeret ovenlys med ventilation, så vi er sikret en lys stald med god udluftning.  

Hvileområdet vil have adgang til saltsten herinde, og der er også direkte adgang til staldgangen, hvor man kan strigle og sadle op.

 

Intro- og sygeboks

For enden af hvileområdet har vi en boks, som vi benytter til at sætte nye heste ind, de første par dage, når de lige er ankommet. Introboksen har en lille paddock, så hesten selv kan vælge, om den vil være ude eller inde. Der er vandkop og krybbe, så hesten kan få foder som den plejer, indtil den har lært at bruge foderstationerne.

Introboksen kan også bruges som sygeboks, hvis der er heste, som skal have boksro i en periode.

Sådan introducerer vi din hest til løsdriften og flokken

 

Vand

Hestene har adgang til vand i basisområdet via en frostfri vandkop. Vandkoppen står i basisområdet, således at heste, som har adgang til ad libitum området, er motiveret for at komme tilbage til basisområdet for at få vand.

Her står Plet og drikker af den.

Frostfri vandkop

Til toppen

 

Foderstationer

De 3 foderstationer i basisområdet er fuldautomatiske. Det fungerer ved, at hver hest er udstyret med en lille transponder i halsrem, grime eller flettet ind i manen. Når hesten går ind i en af stationerne, så aflæser computeren chippen, og tildeler den programmerede mængde foder eller ædetid, hvis hesten har noget til gode, og der er gået tilstrækkelig lang tid siden sidste besøg i stationen. Vi kan så styre helt individuelt, hvad hver enkelt hest får at spise. På denne måde er det muligt at have heste med meget forskellige foderbehov i samme løsdrift.

 

Kraftfoderstation

I kraftfoderstationen kan hesten få adgang til kraftfoder og/eller vitaminer.  Vi kan så styre helt individuelt,

  • hvilket foder den må få
  • hvor meget den må få
  • hvor mange gange om dagen
  • hvor lang tid der skal gå imellem

Vi kan indstille i computeren, at hesten kan få sit kraftfoder fordelt på op til 20 rationer om dagen, og vi kan styre hvor langt intervallet skal være imellem. Der er dog grænser for, hvor små mængder den kan give ad gangen.

Hestene kan så gå ind i foderstationen en ad gangen. Når en hest er gået ind, lukker den dobbelte gummidør bagved hesten. Hvis hesten har foder til gode, så rasler den programmerede mængde ned i foderskålen, og hesten kan spise. Hvis den ikke har nogen ration til gode, eller der ikke er gået lang nok tid siden sidst, så kommer der ikke noget foder, og døren lukker heller ikke bag hesten. Hestene finder hurtigt ud af, at det ikke giver pote at blive stående og vente. 

Se en video (desværre lidt dårlig kvalitet) med en kraftfoderstation med den gammeldags indgang (ca 1 minut fra 1:19 - åbner i nyt vindue):

foto kraftfodervideo

 

Indgangsdør

Indgangen til vores foderstationer bliver en dobbelt dør i sort gummi. Den står åben, når foder stationen er tom, eller der er gået en hest ind, som ikke har en foderration til gode. Når der kommer en hest ind, som har foder til gode, lukker dørene lige så stille bagved den. Hesten får fred og ro til at spise sin wrap, og behøver ikke bekymre sig om, førerhesten kommer og jager den væk. Når sidste del af rationen er givet, eller hesten forlader stationen, åbner døren igen.

Se her en kort video med Hatta, som går ind, og den dobbelte dør lukker bagved  (ca 30 sek - åbner i nyt vindue)

foto ingangsdør

Udgangsdør

Udgangsdøren til basisområdet er en blød dør i kraftig gennemsigtig gummi. Hesten kan se igennem døren og det er derfor tydeligt, at det er udgangen. Hesten kan nemt skubbe den op indefra. Den kan til gengæld ikke åbnes af heste udefra. Døren skærmer af for vinden, så det ikke blæser ind på den.

 

Fordelingslåge

Vores kraftfoderstation har den ekstra ting, at når hesten er færdig med at spise, så vil computeren også styre, om hesten får adgang til ad libitum området. Det kan sættes op helt individuelt,

  • om den må få adgang
  • i hvilke tidsrum på dagen, den må få adang

Hvis den må få adgang til ad libitum området, så åbner døren derudtil, og hesten går ligeud igennem envejsslusen (også kaldet saloondøren). Hvis ikke hesten må komme ud i ad libitum området, må den benytte den gennemsigtige udgangsdør tilbage til basisområdet. 

Her kan du se en video med Galli gå gennem lågen til ad libitum. (21 sek - åbner i nyt vindue) 

foto fordelingslågevideo

 

Wrapstation

I wrapstationen kan hesten få adgang til wrap. Det styres ligesom kraftfoderstationen, dvs hesten går ind i stationen, og computeren aflæser chippen. Hvis hesten ikke allerede har spist dagens ration, så åbner skoddet, og hesten får adgang til wrappen.

Vi aftaler sammen, hvor mange minutter om dagen, hesten skal have adgang til wrap, og så styrer computeren, at det bliver fordelt på op til 20 rationer i døgnet. Når tiden er gået, så lukker skoddet igen, og hesten går ud.

Når hesten ankommer, checker vi hvor meget den spiser på 15 minutter, og så beregner vi hvor mange minutter, den skal have adgang, så den får det, den har behov for.

Se en lille video: Heste i høstation - skoddet lukker (1 min 15 sek - åbner i nyt vindue)

foto høstation morgenvisit

Ind og udgangsdøre

Wrapstationen har den samme slags indgang- og udgangsdøre som kraftfoderstationen. Indgangen er den sorte gummidør, som lukke stille bag hesten, når den er gået ind til wrappen. Udgangsdøren er den gennemsigtige gummidør, som giver læ og som tydeligt viser vejen ud.

Til toppen

 

Ad libitum område

I ad libitum har hestene (næsten) fri adgang til wrap og et græsområde. De har kun næsten fri adgang, fordi der vil være et net rundt om wrappen, så de ikke spilder så meget. wrappen ligger i en overdækket høhæk, med fire ædepladser på to af siderne. Ad libitum området vil blive ca 20.000m2.

Her er vores ad libitum station.

ad libitum station med heste

Hesten kommer kun ind i ad libitum området, hvis det er programmeret ind i computeren. Så hvis hesten bliver fed af at kigge på et græsstrå, så skal den bare ikke have adgang.

Den kommer ind via fordelingslågen i kraftfoderstationen, og den kommer ud (dvs tilbage til basisområdet) gennem en envejssluse med dobbeltlåger (også kaldet saloon dør).

(Billede af envejssluse med saloondør kommer snart.)

Til toppen

 

Indendørs område

Staldbygningen indeholder både en lang staldgang med striglepladser og et vandspiltov. Der er et opvarmet rum til sadler og skabe, og der hører et skab til hver hest. Der er håndvask med koldt og varmt vand. For enden af bygningen er der et opvarmet rum til dækner, så man har mulighed for at hænge våde dækner til tørre.

indendørs område

Her kan du se en rundvisning i stalden og indendørs faciliteterne. (ca 2 minutter - åbner i nyt vindue)

foto indendørsvideo

 

Sadelrum

I sadelrummet kommer der til at være et skab og mindst en sadelknægt til hver hest. Der kommer også til at være håndvask med koldt og varmt vand. De 3 vinduer vil give dejligt med dagslys og udsigt ud over ad libitum området og noget af basisområdet.

Her er et eksempel på det inventar, vi sætter ind.

Eksempel på skab og sadelholder

 

 Til toppen

 

Hvad koster så denne herlighed?

Se priser for opstaldning løsdriften, og hvilke fordele det giver dig og din hest

 

Kontakt Marianne for at forhøre om plads nu

på telefon 60 64 62 61 eller mail This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Gør det for at give din hest en stald som giver den, hvad den naturligt har behov for